Udgivet den 09. juli 2023
Kære Andelshavere.
I onsdags fik vi besøg af vores gartner og hans team på 3 medarbejdere. De skulle klare det sædvanlige besøg samt en del ting, vi havde aftalt.
Arbejdet er udført, og jeg har fået oplyst, at det er et flot arbejde, de har udført. De var meget engagerede og ville sikre, at de fik klippet i bund på de buske, vi havde aftalt. For at være på den sikre side i den forbindelse, mente en af medarbejderne, at han hellere for en sikkerheds skyld også måtte klippe vores fiberforbindelse
. Ergo, vi har p.t. ingen internetforbindelse = intet TV.
Skaden er meldt til vores udbyder, men desværre går der 3 – 6 uger, før vi igen har internet. Der er åbenbart mange gartnere løs i området
.
Vi har fået udleveret 3 stk. 4G dongler, som vi må klare os med i mellemtiden. Der er ingen begrænsning på forbruget. Hertil kommer jeres egne EU-data. Den lånte dongle er ikke verdens hurtigste, så det kan være jeres EU-data er bedre – afhængigt af jeres udbyder?
Der ligger 1 dongle samt password i hver lejlighed. Donglen skal tilsluttes en PC eller tablet/iPad. Se medsendte billeder.
Det er selvfølgeligt beklageligt, men uheld sker jo, så vi må leve med det. Nu er det jo sommer, så der er måske ikke tid til så meget internet (stakkels børn og børnebørn
)
Trods alt god sommer i Sanary.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.