Udgivet den 13. oktober 2024
Kære medlemmer.
Bestyrelsen er glad for at kunne meddele, at vi har indgået en aftale med et nyt rengøringsfirma, Shiva. Deres første arbejdsdag hos os er den 12. oktober 2024.
Shiva har kontorer flere steder i Frankrig, herunder Sanary og Six-Fours, og leverer rengøring primært til private. Vores kontaktperson er Sylvia Aledo, som har besøgt os to gange i denne uge og allerede har sat sig godt ind i vores lejligheder og bookingsystem. Hun vil organisere et fast team på 3-4 personer, som kommer til at stå for rengøringen. De vil dermed lære vores lejligheder og rutiner godt at kende, hvilket forhåbentlig vil sikre en mere stabil service. Sylvia taler og skriver også flydende engelsk, så kommunikationen kan foregå både skriftligt og mundtligt uden for mange misforståelser.
Der er dog nogle ændringer i forhold til det, vi er vant til:
- Rengøringsartikler: Vi skal selv sørge for, at der er rengøringsartikler i lejlighederne (støvsuger, gulvskrubbe, vinduesskraber, klude og diverse rengøringsmidler). Bestyrelsen vil undersøge muligheden for at få lidt hjælp til dette, men lige nu er det hver enkelt lejligheds ansvar.
- Linned: Shiva håndterer ikke vask og udlevering af linned, og det var ikke en prioritet for os i søgningen efter et nyt rengøringsfirma. I skal derfor selv medbringe dynebetræk, lagen, håndklæder osv. Indtil videre er der derfor ikke linnedservice, og vi vil overveje det grundigt, inden servicen eventuelt bliver genoptaget.
- Vi forventer en markant bedre og mere professionel service end tidligere. Det er i hvert fald vores opfattelse indtil nu.
Vi ser frem til et godt samarbejde med
Shiva og håber, at I tager godt imod dem. I kan se mere på hjemmesiden:
shiva.fr
Venlig hilsen
Bestyrelsen